
Projektet Hold Danmark Rent sætter fokus på, hvordan design kan være med til at forandre danskernes syn på at smide affald og mindske problemet med henkastet affald. Bag projektet står Dansk Design Center, organisationen Hold Danmark Rent og designbureauet Goodmorning Technology.
Der er i projektet udviklet otte idéer til affaldsløsninger, der spænder lige fra nyindretning af rastepladser, smarte affaldsløsninger i bilen til et nyt forretningskoncept, der udnytter affald som en ressource. Løsningerne kan du se i idékataloget nedenfor.
Idéerne stilles gratis til rådighed for virksomheder, som kan se et forretningsmæssigt potentiale, og som vil omsætte idéerne til færdige produkter.
Eksportpotentiale for danske virksomheder
Affaldsudfordringen er ikke kun dansk, men også global, og vi vurderer, at der er et stort eksportpotentiale for danske virksomheder.
Dansk Design Center og organisationen Hold Danmark Rent er nu i dialog med interessenterne og de øvrige virksomheder om mulighederne for test og produktion af løsningerne.
Download idékataloget med otte idéer til affaldsløsninger (PDF), eller klik på kataloget herunder for at se det i en større version.

Hvad er det unikke ved designeres kompetencer, når vi taler samfundsmæssige problemer, som f.eks. affald? Mads Kjøller Damkjær fra design-
virksomheden Goodmorning Technology giver et bud.
> Læs mere
Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.