Dansk English

Dansk Design Center

 

Nye materialer som kickstarter for innovation

Event 02.12.10 / 09:30 - 15:00
MATERIALESEMINAR, København. Kom og hør, hvordan din virksomhed kan bruge nye materialer til innovative løsninger, der skaber vækst. Deltag på materialeseminaret og oplev samtidig Bella Centers nye materialebibliotek.

Torsdag den 2. december 2010 afholder Dansk Design Center og Bella Center et materialeseminar, som stiller skarpt på, hvordan materialer kan bruges som driver for innovation. Dagen giver dig indblik i, hvordan nye materialer kan styrke din forretning og imødekomme fremtidens udfordringer.

Mød bl.a. Kasper Guldager, Head of GXN og arkitekt, og hør ham fortælle om fremtidens materialer. Han siger: ”Fremtidens materialer er allerede en realitet. De findes i mange af de produkter, vi bruger i vores hverdag, og de kan hjælpe os med at finde svar på mange af de udfordringer, vi står overfor i udviklingen af en bæredygtig arkitektur. Spørgsmålet er ikke længere, hvilket materiale man vil vælge, men hvilke egenskaber der er ønskelige til den specifikke opgave. I yderste konsekvens er det periodiske system vores byggeklodser”.

Oplev også det nye materialebibliotek i Bella Center, og hør hvordan du kommer i gang med at bruge nye materialer til at fremme udviklingen i din virksomhed. Materialebiblioteket åbnede i august 2010 og er et samarbejde mellem den hollandske virksomhed Materia og Bella Center. Materia er et førende videncenter inden for udvikling og innovation af materialer, samt brugen af dem i arkitektur og design.

Program

09.30 - 10.00 Registrering & morgencroissant

10.00 - 10.15 Velkomst og intro om design/materialer
Lone Ann Disch, udstillingschef, Bella Center
Maria Hørmann, projektleder, Design & Innovation, Dansk Design Center

10.15 - 12.15 The meaning of materials
Els Zijlstra, Director, Materia, Holland
Et indblik i Materia’s verden af materialer – ‘the do’s and dont’s’, fordele og udfordringer ved at arbejde med nye materialer og teknologier, og hvorfor virksomheder netop skal kaste sig ud i det! Oplægget, der også indeholder en workshop, hvor vi kigger nærmere på konkrete materialer, vil foregå på engelsk.

12.15 - 12.45 Stræk ben, tjek mobilen og tag en sandwich

12.45 - 13.45 Fremtidens materialer i dag
Kasper Guldager Jørgensen, Head of GXN, Architect MAA, Senior Associate
I 2007 etablerede 3XN Arkitekter udviklingsenheden GXN, der med fokus på grøn arkitektur arbejder med nye materialer, teknologier og digitale arbejdsmetoder. Kasper Guldager Jørgensen fortæller om, hvordan nye materialer og teknologier i dag danner grundlag for tegnestuens arbejde.

13.45 - 13.55 Kaffe og kage

13.55 - 14.20 Fremtidens bæredygtige ligkister
Jakob Brahe-Pedersen, industriel designer og direktør, Brahe Design

Hvorfor lave ligkister af træ, når man kan lave en flot og bæredygtig version i genbrugspapir, designet med henblik på masseproduktion? Casestory om Dancof’s nye ligkiste.

14.20 - 14.50 Nye materialer og teknologier i møbeldesign
Boris Berlin, industriel designer, partner, Komplot Design
Hvad kan retfærdiggøre frembringelsen af endnu en stol? Om hvordan materialeforskning trigger designprocessen.

14.50 - 15.00 Opsamling og afrunding
Lone Ann Disch, udstillingschef, Bella Center Maria Hørmann, projektleder, Design & Innovation, Dansk Design Center

Tid og sted

Torsdag den 2. december 2010
Bella Center, Center Boulevard 5, 2300 København S
 

Pris og tilmelding

Tilmeldingsfristen er overskredet.


Betalingsbetingelser
Tilmelding og betaling er bindende. Ved afmelding senere end 3 uger før arrangementets afholdelse betales et gebyr på 30% af den betalte pris. Ved afmelding senere end 2 uger før arrangementets afholdelse betales hele prisen. Hvis du er forhindret, er du naturligvis velkommen til at sende en anden deltager fra samme virksomhed. Hele det betalte beløb refunderes kun i tilfælde af, at Dansk Design Center aflyser arrangementet.

Betalingsmodtager: Dansk Design Center, HC Andersens Boulevard 27, 1553 København V. Tlf: 3369 3369. E-mail: betaling@ddc.dk. CVR-nr: 26714591.

Følgende kort kan anvendes til betaling:

 

 

Yderligere information

Kontakt projektleder Maria Hørmann, mho@ddc.dk, tel. +45 3369 3381.

Kontakt

Projektleder, Design & Innovation
+45 3369 3381

Kom i gang med at bruge nye materialer

Industriel designer og materialeekspert, Aart van Bezooyen, kommer med råd og inspiration til virksomheder, som har lyst til at give sig i kast med at bruge nye materialer.
>    Læs mere

 

Naturen som den bedste materialeekspert

I arbejdet med nye materialer er man i stigende grad begyndt at vende blikket mod naturen som inspiration. Fænomenet kaldes biomimetik, og det kan både være ressourcebesparende, gavne miljøet og resultere i bedre produkter.
>    Læs mere

 

Mælk i bæredygtige poser

Frustration over bismagen fra klassiske mælkekartoner fik et lille mejeri i Lejre til at udforske alternativerne.
>    Læs mere

 

Tilmeld nyheder

Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.