Udstillingen ’Denmark by Design’ viser dansk designs udvikling fra 1945-2010.

Årti for årti kan man følge designets fokus fra individet og hjemmet til arbejdspladsen og det offentlige rum - og videre til løsninger af samfundsmæssige problemstillinger. Udstillingen ser på, hvilke tendenser der har været igennem tiden, og hvilken indvirkning det har haft på designernes løsninger og formsprog.

Udstillingen ser også på den nye generation af designere og på virksomheder, der skal formgive de kommende årtier – og fastholde Danmarks position som en førende designnation.

Her kan du læse om og se eksempler på design fra de forskellige perioder:

Design til individet

Tiden efter 2. verdenskrig var helliget genopbygningen. Økonomisk dødvande og materialeknaphed satte tydelige spor på samfundsudviklingen, men overalt så man løsninger, der havde til formål at skabe en ny begyndelse. Efterkrigstidens unge designere rettede især deres opmærksomhed mod individet og hverdagens redskaber. Brugerens behov og harmonisk funktionalitet blev afgørende for designets karakter.

Med nye materialer og fremstillingsmetoder blev et nyt designudtryk muligt. Baseret på en stor gruppe møbelarkitekters samarbejde med lokale snedkermestre, der havde de håndværksmæssige kvalitetstraditioner og maskinerne i behold, opstod en ny generation af møbeldesign. Med den organiske modernismes elegante formsprog sendte møbler og produkter signaler om en positiv og dynamisk fremtid, og dette var med til at sikre designets succes på det voksende forbrugsmarked.

Nye industrielle materialer og produktionsteknologier skabte mulighed for at ’genopfinde’ brugsgenstande i en ny form. Plastik vandt indpas som et selvstændigt materiale, især i husholdningen, og blev ikke længere blot anvendt til at imitere dyrere materialer, som det var tilfældet før krigen.
 

Design til hjemmet

Med 1960’ernes højkonjunktur, var visionen om velfærdssamfundet for alvor blevet en realitet. Kernefamilien og hjemmet var i fokus – idealet for den hastigt voksende middelklasse var et parcelhus udstyret med tidens nyeste forbrugsgoder som fjernsyn, elektriske husholdningsmaskiner og bil. Magasinet Bo Bedre, der lanceredes 1961, inspirerede til indretning af boligen.

Med den stigende industrialisering af samfundet, fik de danske designere stillet et mere og mere raffineret produktionsapparat til rådighed. Sammen med brugen af materialer, der var velegnet til seriefremstilling (stål, glas og plastik), betød dette en kraftigt øget produktion. 

I 1950’erne og -60’erne nød dansk møbeldesign stor anerkendelse internationalt, hvor det gik under samlebetegnelsen “Danish Modern”. På få år blev Danmark en toneangivende designnation, hvorfor perioden ofte kaldes ’dansk designs guldalder’.

Design til følelserne

Under den økonomiske opgang i 1960’erne, og direkte influeret af ungdomskulturens gennembrud, indledtes et opgør med funktionalismens idé om ‘godt design’. Det farverige, eksperimenterende pop-design brød hidtidige normer og provokerede den etablerede designscene. Det handlede – for både de kreative oprørere og for ungdommen – om at frigøre sig fra borgerligheden, og således kom pop-design og hippie-æstetik til at gå hånd i hånd.

Periodens design ønskede at understøtte et alternativt livssyn, der var baseret på nye sociale sammenhænge og fællesskaber. Inspirationen blev hentet fra strømninger og forhold i tiden; fra hippiekulturens psykedeliske univers over den amerikanske pop-kunst til de nyeste teknologiske landvindinger og skelsættende begivenheder som f.eks. månelandingen i 1969.

Kendetegnende for pop-design var bløde former og stærke farver, bekvemmelighed i form af løstsiddende tøj og møblers afslappende, alternative sidde- og liggeformer. Det relativt nye, formbare, plastik vandt for alvor frem og gav mulighed for at skabe produkter i stort set alle tænkelige former. 

Design til samfundet

I 1970’erne skiftede designernes opgaver fra hovedsageligt at omfatte design til boligen til også at omfatte design til arbejdspladsen, omsorgssektoren og det offentlige rum. Denne sfære gennemgik nu en systematisering og effektivisering, der på arbejdspladsen viste sig i form af nye indretninger og nyt udstyr med fokus på bl.a. sikkerhed og ergonomi. I det offentlige rum blev designerne inddraget i udvidelse og forbedring af f.eks. transport og kommunikationssystemerne og til omsorgssektoren udvikledes der møbler, udstyr og hjælpemidler.

Industrien intensiverede også samarbejdet med de industrielle designere, idet producenterne fik øje for professionel formgivnings vigtige rolle som konkurrenceparameter. Fra producenternes side, så man nu også en tendens til at ville afklare og synliggøre virksomhedens værdier i en grafisk identitet. Resultatet af en sådan virksomhedsudvikling blev forelagt i en designmanual.

I møbelbranchen håbede man på at kunne genoplive de gamle succesrige tider ved at tegne endnu finere og eksklusive designmøbler – men dyr arbejdskraft og dyre materialepriser indskrænkede afsætningsmulighederne. Tiderne var skiftet inden for boligstil, samliv og arbejdsform, og der blev brug for, og efterspørgsel på en helt anden type møbler.

Design til en kold tid

På grund af den generelle økonomiske afmatning i slutningen af 1970’erne vendtes blikket atter indad, og de industrielle designere ophørte med at deltage i større samfundsmæssige problemløsninger. Den systematisering, som årtiet forinden havde gjort sig gældende i den offentlige sektor, rykkede nu inden for hjemmets fire vægge. Formgivningen, der kom til at præge hjemmets designprodukter, var 100 % industrielt forarbejdet – alt var formspændt eller presset ud i det kølige high tech look, en rendyrket industriel æstetik med blanke flader og synlig teknik.

Den internationale postmodernisme satte også sit aftryk på det danske design i 1980’erne, dog i en mere mådeholden udgave. Med sine fantasifulde, farverige og dekorative detaljer, lagde stilen en ironisk distance til den danske designtraditions rene og nøgterne funktionalisme. Sat på spidsen handlede det postmodernistiske design om form frem for funktion. Udseendet og effekten var det afgørende, og hermed afspejledes det aktuelle samfund, der forekom både fragmenteret og uoverskueligt - og bruddet med det efterhånden noget stagnerede “Danish Modern” var en realitet.
 

Design som metode

Interessen for økologi og bæredygtighed brød for alvor igennem hos de danske designere, der med stadig større ansvarsbevidsthed og hensyn til miljøet tog fat på sociale og etiske problemstillinger.

Designerne blev i stigende grad anvendt som virksomhedernes problemløsere til udvikling af intelligente løsninger med udgangspunkt i brugerens behov. Til designprocessen udviklede man nye, brugerdrevne innovationsmetoder, og en lang række innovative løsninger inden for bl.a. hjælpemidler og medico så dagens lys.

Med stadig flere brugere af computerteknologi blev kommunikationssektoren hurtigt udbredt og internettet blev en helt ny kommunikationsplatform. De grafiske designeres kompetencer blev hermed udvidet til også at omfatte design af virtuelle løsninger og opbygning af intuitivt forståelige brugergrænseflader.

Design som koncept

Øko-bølgen og interessen for bæredygtigt design fortsatte frem mod og efter årtusindeskiftet, og virksomhederne mødte et stigende krav fra forbrugerne om etisk forsvarlige produkter og produktion uden forurening.

Med en ny konceptuel tilgang til faget, bød designerne på masser af opfindsomhed, der i form, såvel som i dekoration, fandt vej til genstande og møbler. Der fokuseredes på iscenesættende livsstilsobjekter, med hvilke forbrugeren kunne understrege sin politiske korrekthed. Men perioden bød også på idealistisk, socialt orienteret design, hvis formål bl.a. var at provokere vores forestilling om samværsformer og livsbetingelser og hjælpe mennesket med at begå sig i det hyperkomplekse samfund.

En naturromantik blomstrede frem som et svar på menneskets behov for at sagtne farten og tænke holistisk. Tankerne blev ført tilbage på noget oprindeligt og originalt, og mange produkter fremstod som unika, om end der stadig var tale om industrielt og funktionsbestemt design.

Design i et livsperspektiv

Nu er ansvarsfølelsen over for kloden større end nogensinde. Et produkts livscyklus “fra vugge til grav” er udvidet til “fra vugge til vugge” (cradle to cradle) i et forsøg på at nå et stadie, hvor produktaffald genanvendes til fremtidige råmaterialer eller produkter. Recycling er blevet til upcycling. Nye materialer og produktionsmetoder opstår som et resultat af de krav om bæredygtighed, som vores tid stiller til designere og producenter.

Designbegrebet er udvidet markant og er dermed meget andet end produktdesign og møbeldesign. Der tales om immaterielt design, service design, oplevelsesorienteret design, co-creation design og meget andet. Design lader sig ikke længere indordne i et bestemt skema, men omfatter potentielt set alle grene af vores tilværelse. Fælles for design i dag er, at det skal forbedre livet – enten på en konkret måde eller gennem oplevelser og følelser. Design præger ikke alene den verden vi har, men også den verden vi gerne vil leve i...

Tid og sted for udstillingen

12. maj 2010 - 12. maj 2013
Dansk Design Center
H.C. Andersens Boulevard 27
1553 København V

Udstillingen er tilvejebragt med donation fra