
UDFORDRING
Større sundhedshuse vil i fremtiden være nødvendige for at sikre trygheden hos befolkningen, efterhånden som flere lokale sygehuse lukkes, og behandlingen samles på få, store, højt specialiserede sygehuse. Hvordan kan en kommune samle de sundhedsfaglige kompetencer for at yde nye innovative tilbud og bedre udnytte de sparsomme lægeressourcer?
INDSIGTER
Kommunernes visionære tilgang til forebyggelse, behandling og genoptræning kræver ofte et stort samarbejde mellem kommunale, regionale og private interessenter.
Sundhedskompetencer er ofte spredt, hvilket skaber forvirring og besvær for borgeren.
Borgerprofiler med eksempler på forløb kan være med til at skærpe sundhedscentrets faglige profil og sammensætning.
Koordinering på tværs af aktører vil blive vigtigere som et middel til at sikre høj faglighed og deling af viden.
LØSNING
Brugere og interessenter blev involveret i udviklingen af det nye sundhedscenter. Gennem workshops blev det afklaret, hvilke fællesfaciliteter der skulle udlægges, og hvilke funktioner der skulle placeres inden for de enkelte enheder. Man undersøgte desuden mulighederne for værdibaserede partnerskaber omkring de ydelser, som sundhedscentret skal tilbyde borgeren.
Ud fra disse behovsanalyser og med en nytænkning af servicekonceptet blev der udarbejdet en helhedsplan med en strategi for fremtidige scenarier for sundhedscentret. Fremtidige mulige interessenter/partnerskaber blev udpeget.
Design SIGNAL arkitekter ApS
Kunde Faxe Kommune

Læs flere cases om virksomheder og offentlige institutioner, der har satset bevidst på design.

Hvilken designvirksomhed kan løse dine udfordringer? Søg i databasen og find den rette samarbejdspartner.
Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.