Dansk English

Dansk Design Center

 

CHALLENGE SOCIETY - designing simple solutions to a complex future

Udstilling 13.04.11 - 15.01.12
Kan design løse verdens problemer? Nej, men design kan hjælpe, viser Dansk Design Centers hovedudstilling CHALLENGE SOCIETY.

Verden er under forandring, og det skaber komplekse samfundsmæssige udfordringer. Der bliver færre hænder til at tage sig af flere ældre. Skolen får bundkarakter, sygehusene har milliarder af kroner i feber og velfærdsmodellen er under pres. For blot at nævne nogle af fremtidens udfordringer. Der er nok at tage fat på, og der er brug for nye kreative løsninger.

Udstillingen CHALLENGE SOCIETY viser, hvordan design tager udfordringen op. Det handler ikke om at finde på nye ting til verden, men om at finde på nye måder at designe verden på. Der er brug for nyt design af systemer og services, som fører individet, samfundet og virksomhederne ind i fremtiden.

I film, ord og billeder viser udstillingen, hvordan designs enkle løsninger på komplekse udfordringer kan give den pressede velfærdsstat ny luft, samtidig med at man skaber bedre løsninger for brugerne og tilfører virksomheder værdi. På udstillingen kan man bl.a. fordybe sig i, hvordan danske fængsler og plejehjem løser store udfordringer takket være designvirksomheders indsats.

CHALLENGE SOCIETY udforsker muligheder og perspektiver for design af en ny fremtid.

Tid og Sted
13. april 2011 – 15. januar 2012
Dansk Design Center
H.C. Andersens Boulevard 27
1553 København V

 

Åbningstider

Mandag-fredag kl. 10-17
Onsdag kl. 10-21
Weekend og helligdage kl. 11-16

Lukket 24., 25. 26. og 31. december samt 1. januar.

>    Planlæg dit besøg

 

Presse: CHALLENGE SOCIETY

Læs pressemeddelelsen for CHALLENGE SOCIETY og download fotos.

 

Udstilling: Denmark by Design

Udstillingen Denmark by Design sætter fokus på dansk designs udvikling fra 1945-2010.

 

Kontakt

Projektleder, Design & Innovation
+45 3369 3316

Tilmeld nyheder

Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.