
UDFORDRING
Odense Kommune modtager hvert år ca. 700 borgere over 65 år til genoptræning i eget hjem. Hver borger får to ugentlige besøg på samlet seks timer. En stor del af tiden går med transport og med at gøre klar og pakke sammen. Derudover er to træningsbesøg om ugen ikke optimalt i forhold til at sikre en effektiv genoptræning.
PROCES
Odense Kommune vil opstille 15 såkaldte patientkufferter til genoptræning i private hjem. Den højteknologiske ’kuffert’ indeholder diverse måleudstyr samt en specialdesignet computer og skærm, der giver mulighed for direkte videoopkobling til det sundhedsfaglige personale. Dermed kan behandler og patient se og tale med hinanden online via en videoskærm og mikrofon. Forskelligt diagnosticerings- og behandlingsudstyr kan tilkobles kufferten og indsamle data, som behandleren kan se.
RESULTAT
Det vurderes, at ca. 600 ud af de ca. 700 ældre borgere i genoptræningsforløb i Odense Kommune vil kunne anvende patientkufferten. Hvis der spares 33 pct. på tidsforbruget til genoptræning af hjemmetrænede ældre i hele Odense Kommune, svarer det til en besparelse på 8,8 årsværk eller 3,3 mio. kr. Det arbejdskraftbesparende potentiale vurderes på landsplan at være stort.
> Download rapporten 'Patientkufferten til genoptræning' (pdf: 363 KB)
Projektholder
Gitte Gundtoft Pasgaard
Projektleder
Udvikling Odense
T: 21 49 65 78
E: ggp@odense.dk
Samarbejde
Projektet er forankret i Odense Kommune, og det gennemføres som et offentlig-privat samarbejde med den private virksomhed Med!Sat, som er leverandør af den teknologiske løsning. Udviklingsforum Odense er offentlig samarbejdspartner og varetager projektledelsen.
Yderligere info
> ABT-FONDEN

Læs flere cases om virksomheder og offentlige institutioner, der har satset bevidst på design.

Hvilken designvirksomhed kan løse dine udfordringer? Søg i databasen og find den rette samarbejdspartner.

Få overblik over velfærdsprojekter, der er under udvikling.
> Se liste
Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.