Dansk English

Dansk Design Center

 

Danilift: Liftarbejde og arbejdsmiljø i fokus

Liftarbejde og arbejdsmiljøet omkring lifte var udgangspunktet for samarbejdet mellem Danilift og designvirksomheden Design Partners. Flere idé- og udviklingsforløb blev gennemført i tæt samarbejde med Danilifts medarbejdere og det nye produkt D-box blev udviklet.

UDFORDRING: DIFFERENTIERING PÅ LIFTMARKEDET
Liftmarkedet er præget af mange ensartede produkter. Derfor bestod udfordringen i at finde måder, hvorpå Danilift kunne skille sig positivt ud på markedet.

Danilift laver gode produkter, der er præget af høj kvalitet. Udfordringen er at konkurrere med billigere produkter, der har en lavere kvalitet.

PROCES & METODE: ARBEJDSMILJØ OG SIKKERHED I FOKUS
Som indledning til samarbejdet blev der gennemført analyser af liftarbejde og arbejdsmiljøet omkring lifte. Analyserne viste, at arbejdet i liften er meget trangt og præget af dårligt og farligt arbejdsmiljø. Danilifts produkter blev desuden sammenlignet med konkurrenternes.

På baggrund af resultaterne af disse undersøgelser blev brugerdrevne innovationsmetoder taget i brug, og flere idé- og udviklingsforløb blev gennemført i tæt samarbejde med Danilifts medarbejdere. Det bedste resultat af disse forløb blev til Danilifts nye produkt D-box.

D-box reagerer på problemerne med manglende plads i kurven og farligt arbejdsmiljø. Det er en ydre kurv, der giver brugeren mere plads til at udføre sit arbejde uden at ændre på kurvens dimensioner. Samtidig sikres arbejdsmiljøet omkring kurven, idet brugeren får et afskærmet arbejdsrum.

RESULTAT: ET AFSKÆRMET ARBEJDSRUM – D-BOX
Produktet er nu blevet færdigudviklet og præsenteret for kunderne, som har taget rigtig godt imod den nye løsning. I dag arbejder Design Partners sammen med Danilift på nye udviklingsprojekter.

Designdisciplin Industrielt design
Metode Brugerdreven innovation
Virksomhed Danilift
Designvirksomhed Design Partners
 

Flere cases

Læs flere cases om virksomheder og offentlige institutioner, der har satset bevidst på design.

Find en designvirksomhed

Hvilken designvirksomhed kan løse dine udfordringer? Søg i databasen og find den rette samarbejdspartner.

Kontakt

Projektleder, Design & Innovation
+45 3369 3331

Kontakt

Projektleder, Design & Innovation
+45 3369 3330

Tilmeld nyheder

Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.