Dansk English

Dansk Design Center

 

AF-Trucks: En el-truck designet til fremtiden

Samarbejdet med designvirksomheden DN Group gav AF-Trucks indsigt i deres kundegruppe, et opgraderet el-truck koncept og øgede samtidig medarbejdertilfredsheden i virksomheden.

UDFORDRING: EL-TRUCK TIL FLERE & STØRRE MARKEDER
AF-Trucks udvikler og producerer el-trucks og deres kerneprodukt er en el-truck, der anvendes på hospitaler, i messecentre, lagervirksomheder osv. Udfordringen var, at AF-Trucks udvikler specialløsninger til hver enkelt kunde, hvilket giver en meget høj grad af tilfredshed, men samtidig er udviklingsomkostningerne tunge, og det er således vanskeligt at generere overskud. Produktet er kendetegnet ved en høj kvalitet og lang levetid. Problemstillingen bestod i at identificere, hvordan AF-Trucks kunne standardisere deres produktion uden at gå på kompromis med kvaliteten og kundernes tilfredshed.

Trucken bar derudover præg af, at den er blevet forbedret løbende over mange år, mens produktionen tilsvarende ikke er tilpasset den moderne kundes krav om ergonomi, betjening og servicering. AF-Trucks var begyndt at mærke, at konkurrenternes nyere og mere moderne trucks tog markedsandele. Samtidig havde AF et ønske om at udvide deres forretningsområde til at inkludere have- og parkanlæg.

PROCES & METODE: TIDSSVARENDE DESIGN - KVALITET UDEN KOMPROMIS
Gennem en række observationer hos både eksisterende kunder og potentielle kunder på nye markeder, udarbejdede designvirksomheden DN Group en oversigt over områder, hvor AF-Trucks med fordel kunne ændre og forbedre deres truck. Gennem skitser blev det præsenteret, hvordan virksomheden over en årrække kan gå fra deres nuværende truck til et totalt re-designet køretøj med større fleksibilitet og en række innovative nye tiltag, både i funktion og produktion.

AF-Trucks’ nuværende truck er baseret på et ældre koncept, som trods mange løbende småjusteringer, gør produktet stabilt og holdbart. Det har dog også forårsaget en række uhensigtsmæssige kompromisser og gør det svært at implementere nye tiltag. Samtidig mangler det originale koncept en lang række moderne overvejelser, som for eksempel ergonomi, interface og servicering, der ikke er adresseret i særlig høj grad. Kunderne er tilfredse med produktet på grund af den høje produktionskvalitet, men savner komfort og detaljering.

RESULTAT: MOTIVATIONEN I TOP
Projektet resulterede i to nye koncepter. Det første er en opgradering af den nuværende el-truck, hvilket er let at realisere med kun få omkostninger. Det andet koncept giver et bud på, hvordan et tidssvarende, multi-funktionelt el-køretøj kunne se ud i fremtiden. Derved har AF Trucks fået en idé om, hvilken retning de med fordel kan bevæge sig i over de næste 7-10 år.

For AF-Trucks har samarbejdet med DN Group sat skub i tingene, og virksomheden er nu klar til at producere deres prototyper. Samarbejdet har været en positiv oplevelse for begge parter og det har fungeret rigtig godt. Det at gå nye veje og tænke ud af boksen har været med til at øge medarbejdertilfredsheden hos AF-Trucks og fungerer som en stor motivationsfaktor i virksomheden.

Designdisciplin Industrielt design
Metode Brugerdreven innovation
Virksomhed AF-Trucks
Designvirksomhed DN Group
 

Flere cases

Læs flere cases om virksomheder og offentlige institutioner, der har satset bevidst på design.

Find en designvirksomhed

Hvilken designvirksomhed kan løse dine udfordringer? Søg i databasen og find den rette samarbejdspartner.

Kontakt

Projektleder, Design & Innovation
+45 3369 3331

Kontakt

Projektleder, Design & Innovation
+45 3369 3330

Tilmeld nyheder

Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.