
UDFORDRING
Vi ønsker at være fremtidens bibliotek. Så klar var udmeldingen fra Hjørring Bibliotek til designvirksomheden Bosch & Fjord. Udfordringen var, at der ved hjælp af indretning blev skabt et bibliotek, hvor gæster føler sig velkomne. Hvor indretningen formidler oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet frem for at være en konserverende ramme om materialesamlingen.
PROCES
Processen er foregået i et tæt samarbejde mellem bibliotekets ansatte og Bosch & Fjord. Fokus har hele vejen igennem været på at udvikle en helt ny formidlingsramme og oplevelsesplatform, der gør biblioteket til et multifunktionelt oplevelses- og videncenter. Ydermere har der været fokus på at skabe en sammenhæng mellem bibliotekets børne- og voksendel. Dette fokus har skabt en bevidst ungdommeliggørelse af hele biblioteket.
RESULTAT
Det nye biblioteks hjerte og identitetsskabende omdrejningspunkt er en fysisk formidlingsstruktur, der som et rødt bånd snor og bugter sig gennem biblioteket og gennembryder vægge, gulve og reoler. Derudover er der skabt flere forskellige scener, som den grønne børnesektion eller chesterfield-arrangementet til stille refleksion og læsning. Resultatet er et bibliotek, hvor publikum indtager de forskellige scener, og hvor iscenesættelserne er dynamiske og afspejler tendenser i tiden og den kulturpolitiske dagsorden i Hjørring.
Designdisciplin Indretningsdesign
Virksomhed Hjørring Bibliotekerne
Designvirksomhed Rosan Bosch og Rune Fjord

Læs flere cases om virksomheder og offentlige institutioner, der har satset bevidst på design.

Hvilken designvirksomhed kan løse dine udfordringer? Søg i databasen og find den rette samarbejdspartner.
Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.