
UDFORDRING
Mange patienter oplever, at sygehusvæsnet fremstår upersonligt og fremmedgørende. I fremtiden vil man komme til at mangle arbejdskraft på sygehusene, hvilket kan forværre patientoplevelsen. En tur på skadestuen kan være lig med frustrerende ventetid og manglende information. Sydvestjysk Sygehus ville forbedre ventetidsoplevelsen for patienterne på Skadestuen Esbjerg.
INDSIGTER
Patienter, der ankommer til skadestuen, er i tvivl om hvilket forløb, de skal igennem.
Patienterne ved ikke, hvad personalet på skadestuen foretager sig, og personalet på skadestuen har begrænset indsigt i, hvordan patienterne har det, mens de venter.
Mange patienter har det ikke godt, når de ankommer til skadestuen, og manglende aktiviteter og kedelige omgivelser forværrer denne tilstand.
LØSNING
Den nye skadestue er en patientfokuseret skadestue, der tilgodeser de behov, patienterne har. På den nye skadestue er der behagelig siddekomkort, der er forskellige rum, hvor man kan vente, der er informationer om det forløb, man skal igennem, man har friheden til at forlade skadestuen og vil få en sms, når man skal tilbage, og man har hele tiden et overblik over, hvornår det bliver ens tur. Projektet er under implementering og forventes færdigt efterår 2011.
Involverede parter INVIA - Enhed for Velfærdsinnovation, Skadestuen på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, Region Syddanmark, IDEO

Læs flere cases om virksomheder og offentlige institutioner, der har satset bevidst på design.

Hvilken designvirksomhed kan løse dine udfordringer? Søg i databasen og find den rette samarbejdspartner.
Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.