Dansk English

DDC - Dansk Design Center

 

Nye designikoner

Se 10 udvalgte designprodukter, der alle er skabt i de første 10 år af det 21. århundrede og er blevet nogle af danskernes favoritter i hjemmet. Alle har potentiale til at blive en af fremtidens designikoner.
GUBI Chair, 2003

Design KOMPLOT
Producent Gubi A/S, www.gubi.dk

Gubi Chair fra 2003 er designet i en tredimensionel form, der øger komforten og samtidig gør det muligt at halvere finérforbruget. På den måde anvendes færre ressourcer fra miljøet.
 

Stingray, 2004

Design Thomas Pedersen
Producent Fredericia Furniture A/S, www.fredericia.com

Stingray stolen er en moderne fortolkning af den klassiske gyngestol. Inspireret af muslingeskallen er Stingray udformet i en organisk form, rå udvendig og glat og fin indvendig. Gyngestolen er fremstillet i glasfiber.
 

PLAY, 2009

Design Jesper K. Thomsen
Producent Normann Copenhagen Production ApS,
www.normann-copenhagen.com

PLAY er en serie af kvalitetsbørnemøbler. Serien består af bord, bænk, stol, tavle
og sæbekassebil og har et humoristisk og anderledes udtryk. PLAY er håndlavet
og produceret i Danmark på et lokalt snedkerværksted.
 

Washing-up Bowl, 2002

Design Ole Jensen
Producent Normann Copenhagen Production ApS,
www.normann-copenhagen.com

Washing-up Bowl er fremstillet af blødt gummi, der former sig efter, hvad man putter i baljen. På MoMa i New York anvendes baljen som vinkøler, mens andre bruger den til for eksempel opbevaring af bamser.
 

High Stool, 2007/2008

Design Space
Producent Mater A/S, www.materdesign.com

High Stool fra Mater er designet med bæredygtighed og æstetik for øje. Stolen er produceret på et lille snedkeri i Jaipur-provinsen (Indien), som deltager i et bæredygtigt forretningsudviklingsprogram.
 

Little Friend, 2005

Design Kasper Salto
Producent Fritz Hansen A/S, www.fritzhansen.com

Little Friend er et fleksibelt, multifunktionelt og transportabelt bord,
der kan justeres i højden, så det passer ind i hjemmet eller på kontoret.

 

Cartoon, 2008

Design GamFratesi
Producent Swedese Möbler AB, www.swedese.se

Stolen er designet af den dansk-italienske duo Gamfratesi og er af mange blevet sat i samme liga som Arne Jacobsens designikoner, stolene Myren og Syveren. Cartoons store ryglæn gør, at tegneserienavnet passer fint med det æstetiske udtryk.
 

Caravaggio, 2005

Design Cecilie Manz
Producent Lightyears A/S, www.lightyears.dk

Caravaggio er kendetegnet ved et direkte lys uden generende blænding. Derudover bidrager pendlen naturligvis til den almene rumbelysning i kraft af oplyset i toppen af pendlen. Målet med serien har været at skabe en enkel, blød form til henholdsvis en lille og stor pendel.
 

Musselmalet Mega, 2000-2010

Design Karen Kjældgaard-Larsen
Producent Royal Copenhagen A/S, www.royalcopenhagen.com

Karen Kjældgaard-Larsen designede i år 2000 stellet Musselmalet Mega, som er en ny udgave af Royal Copenhagens stel Musselmalet. Mønsteret er blevet meget større og er gentaget i fragmenter.
 

Boston, 2007

Design Jens Martin Skibsted
Producent Biomega A/S, www.biomega.dk

Mobilitet og styrke er nøgleordene for Biomegas cykel Boston. Cyklen kan foldes sammen, så den er nem at håndtere i bussen, på kontoret osv. Bliver wirelåsen brudt, kan cyklen ikke benyttes, da den er en fuldstændig integreret del af stellet.

Hør Jens Martin Skibsted fortælle om, hvorfor han tror, at mange har forelsket sig i Biomega:

 

 

Hvad kendetegner et ikon?

Jens Martin Skibsted, der er designer og kreativ direktør hos Skibsted Ideation A/S fortæller om, hvad der kendetegner et ikon. Han har sammen med journalist Sune Aagaard skrevet bogen 'Instant Icon'.

 

Oplev 10+ Design Forecast

Indholdet på denne side er en del af
udstillingen 10+ Design Forecast, der kan opleves i Dansk Design Center indtil 31. oktober 2010.

 

Udstilling: Denmark by Design

Udstillingen Denmark by Design sætter fokus på dansk designs udvikling fra 1945-2010.

 

Kontakt

Projektleder, Design & Innovation
+45 3369 3315

Tilmeld nyheder

Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.

Tilmeld dig nyhedsbrevet senest den 15. september 2010 og deltag i lodtrækningen om
Roberto Vergantis bog 'Design-Driven Innovation'.