Workshopgruppen med de syv eksperter består af

• Klima- og energiminister, Connie Hedegaard
• Direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard
• Direktør i BetterPlace, Jens Moberg
• Direktør i BIG Bjarke, Ingels
• Direktør i Future Navigator, Anne Skare Nielsen
• Senior Vice President i Vestas, Peter C. Brun
• Livsstilsekspert, Christine Feldthaus

De syv eksperter identificerer i fællesskab under workshoppen tre centrale udfordringer, der skal være løst, før Danmark kan blive en elbilnation.

1. Hvordan overbevises Familien Danmark?
2. Hvad skal der til for, at elbilen foretrækkes frem for benzinbilen?
3. Hvor skal vindmøllerne være?

Fire løsningsforslag
Med afsæt i disse udfordringer er fire designvirksomheder kommet med bud på, hvordan elbilen i fremtiden bliver danskernes naturlige valg af bil.

Nedenfor kan du læse om deres udfordringer i arbejdsprocessen og om deres løsningsforslag, som har til formål at skabe grundlag for, at danskerne foretrækker elbilen frem for benzinbilen. Du kan downloade de fire designvirksomheders løsninger til højre.
 

Designit: Et økonomisk sikkerhedsnet for elbilejere

Hvorfor er design og brugervenlighed vigtigt, når vi taler om elbiler og grøn transport?
Grøn transport er en af miljø- og klimaudfordringernes vigtigste agendaer og dermed har det stor betydning om en succesfuld kovertering af den sorte bilpark til en grøn elbilpark tager 10 eller 25 år. En klog og ambitiøs servicedesignløsning kan gøre den forskel og sikre en styret, accelereret udvikling.

Hvordan er det muligt at skabe en positiv indstilling til el-bilen?
Indstillingen er endnu positiv pr. automatik. Men når elbilerne nærmer sig virkeligheden, så bliver der brug for en klokkeklar forståelsesramme og indsigt i fordelene og en afmontering af usikkerhedselementerne. Der er behov for et samlende greb, der forhindrer misforståelser og gør det trygt og fedt at blive/være elbilsejer. Det er nok en systemmæssig udvikling af området blandet op med et stærkt kommunikationsgreb.

Hvordan greb I de tre udfordringer an?
Vi arbejder altid i co-creation og her i en komprimeret udgave på 24 timer. Vi startede med en 10-12-personers brugergruppe, der på en time outlinede en udfordringsramme til hver af de tre områder. Tre grupper på 3-4 personer tog herefter hver sin udfordring og præciserede problemer og løsningsramme, som herefter blev diskuteret og udfordret på tværs af grupperne for at finde den endelige form, som vi så har beskrevet, visualiseret og skitseret løsninger til.

Jeres designløsning ligger vægt på at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for elbilejerne, hvorfor ser I det som en vigtig faktor?
Vi fandt, at det største problem i første rul slet ikke er rækkevidde eller andre komfortudfordringer, men usikkerhed omkring den privat-økonomiske investering: gensalgspris for en ikke-prøvet teknologibil, forældelse af batterilevetid og dermed værdi. Vi tror, at hurtig konvertering kræver en sikring af den privat-økonomiske risiko. De fleste forbrugere kvier sig ved at købe en computer til 10.000, da de ved den er håbløst gammeldags om 3 år. Forestil dig så at købe en bil til 300.000, velvidende, at den er håbløst gammeldags om 5 år.

Der skal være fordele for danskerne ved at vælge elbilen. Hvordan sikrer man en klar og tydelig kommunikation af elbilens fordele, som gør, at danskerne vil tage elbilen til sig?
En klar og tydelig kommunikation kommer i hvert tilfælde ikke ved at lade konkurerende tiltag og producenter tage sig af det. Det vil - som vi ser det nu - skabe et uklart og foranderligt billede for den ikke-nørdede forbruger. Lidt ligesom mange har oplevet det med fladskærme igennem de seneste 3-4 år. Vi tror at en standardisering af features og fordele gør det nemmere at tale om henover frokosten og dermed sværere at vige udenom, om man vil. Men mest afgørende - det skal være åbenlyst at der er fuld back up fra regeringen og byerne, så det bliver tydeligt, at elbiler ikke er et alternativ, men er fremtiden.
 

Goodmorning Technology: Lovindgreb skal gøre elbilen succesfuld

Hvorfor er design og brugervenlighed vigtigt, når vi taler om elbiler og grøn transport?
Design, brugervenlighed og brugerinddragelse er ikke bare vigtigt - det er altafgørende. Forbrugeren vil have en ligeså god eller bedre oplevelse ved købet af en el-bil. Langt fra alle handler på baggrund af moral og miljømæssige hensyn. Mange vil have en ekstra tilført værdi i form af design og oplevelse.

Hvordan er det muligt at skabe en positiv indstilling til elbilen?
Der er tre fokusområder. Design: Skab et godt produkt. Service: Skab god service omkring produktet (fx opladningsstationer osv.). Pris: El-bilen SKAL være konkurrencedygtig!

Hvordan greb I de tre udfordringer an (designprocessen)?
Som altid benytter vi os af den tværfaglige tilgang, som er kendetegnet for Goodmorning Technology. Vi inddrager projektledere, grafiske designere, kommunikationsfolk, web designere og produktdesignere til at kaste alle deres gode ideer og faglighed ind i en samlet idé-pool. 24 timer er dog meget kort tid, så man kan følge en procesmodel indtil en vis grænse, hvorefter det handler om at blive færdig med et godt samlet koncept, der svarer på alle 3 udfordringer.

Udover at besvare de 3 overordnede udfordringer bestod opgaven i yderligere to parametre: Udviklingen af koncepter og formidlingen af koncepter, så Dansk Design Center's gæster og omverdenen generelt forstår og følte budskabet.

Jeres designløsning ligger op til et lovindgreb. Hvorfor mener I, at det er løsningen på elbilproblematikken?
Vi kunne vælge at "stryge målgruppen og den stillede opgave med hårene". Vi kunne udtænke et lækkert og illustrativt oplæg, som sagligt oplyser om vindenergiens og el-bilens fortrinligheder. Hvormed en ny generation af miljøbevidste bilkøbere fødes. Eller?

I den 11. time tænkte vi: Det er jo dét, der forventes af os. Så hvad skal der til for, at vi ikke skaber en række identiske oplæg men skaber et unikt koncept, som får folk op af stolen og genovervejer budskabet? Hvad er det, der altid formår at provokere danskerne og skaber debat? Overformynderi og lovmæssige krav. Love der griber ind i den personlige frihed, opfattes i starten næsten altid som et overgreb, ladet med negative følelser og en masse tumult til følge.
Når den værste røg har lagt sig og vanens magt indfundet sig, dukker fordelene imidlertid frem. Vi kan efterfølgende næsten ikke huske, hvordan vi levede med eksempelvis retten til at ryge overalt, køre uden sikkerhedssele og bruge glødepærer.

Dette skisma har vi forsøgt at skildre ved at benytte lovgivningen som vores overordnede og lettere sat-på-spidsen-kommunikationsgreb. Et greb som også hiver alle de positive elementer frem og skal få konceptet til kommunikere enkelt og bredt, få folk til at tage stilling og derved sprede det glade budskab. Men vi mener, at der skal et vist pres fra det offentlige for at kunne realisere de ambitioner regeringen har på dette område. Om dette skal forekomme som en lovændring eller, at alle offentlige institutioner omlægger deres transportpolitik, skal være usagt.

Ud fra Jeres opfattelse, hvilke målgruppe(r) vil være de vigtigste at ramme først for at sikre en god start for elbilen?
Ambassadører er et velkendt og meget anvendt trick. Og vi mener faktisk, at både den offentlige og private sektor på mange måder har et ansvar for at gå foran inden for dette område, som fx hjemmeplejen, busserne, taxaer, Kongehuset, Ministre etc. Får vi dem omvendt og i gang med at benytte elbiler, så vil resten følge trop.
 

1508: Det personlige forhold til din vindmølle

Hvorfor er design og brugervenlighed vigtigt, når vi taler om elbiler og grøn transport?
Fordi det kræver en radikal adfærdsændring at få folk til at vælge el-biler og grøn transport i større stil. Vores transportvalg handler rigtig meget om identitet og følelser, og derfor skal de nye alternativer iscenesættes, så der skabes identifikation og den rigtige transportoplevelse. Og dette kan løses gennem design.

Hvordan er det muligt at skabe en positiv indstilling til el-bilen?
Første opgave er at skabe tillid til el-bilen som transportmiddel og investering. Bilen er den næstestørste investering i vores liv (boligen er den største), og da der er tale om ny teknologi, der fortsat er i en rivende udvikling, er der mange usikkerheder forbundet med købet: Er min el-bil allerede forældet om 2 år? Hvad er gensalgsprisen på en el-bil, når jeg skal sælge den? Kan jeg opgradere mit batteri, når der er udviklet mere effektive typer om kort tid? Osv. Tilliden skal skabes ved at redefinere bilkøbet fra køb af en produkt til køb af en service. Servicen skal bestå af alt fra finansiering og sikring af gensalgspris til muligheder for abonnementaftaler og servicepakker inden for bl.a. underholdning til børnene.

Hvordan greb I de tre udfordringer an (designprocessen)?
Vi gennemførte en komprimeret version af vores klassiske proces ved servicedesign-projekter: Indsigt - Identifikation - Konceptudvikling - Implementering. Et multidiciplinært team med kompetencer inden for bl.a. etnologi, interaktionsdesign og identitetsdesign arbejdede sig på 24 timer gennem de fire faser og udviklede servicekonceptet NemBil.

Jeres designløsning ligger op til, at elbil-ejerne skal have et forhold til deres vindmølle. Hvorfor er det vigtigt?
El-biler er først for alvor interessante set i miljøperspektiv, hvis de drives af co2-neutrale energiformer. Og vindmølle-energi er vores mest oplagte vedvarende energikilde, men det kræver langt flere og større vindmøller, end vi har i dag, hvis der skal produceres grøn energi nok til de forhåbentlig mange el-biler. Vi anbefaler derfor en indsats, der på den ene side skal bringe vindmøllerne tættere på den enkelte dansker, så man får følelsen af egen vindmølle og egen energiproduktion. Og på den anden side så tror vi, at man skal satse på nogle gigantiske vindmølleparker enten på havet eller i øde områder, fx i Rusland.

Hvorfor tror I, at det er nødvendigt at placere vindmøllerne andre steder end i Danmark, og hvordan vil det påvirke det forhold elbil-ejerne skal få til deres vindmøller?
Der er brug for meget vindenergi, og det kræver plads at forøge vindmølleparken dramatisk. Danmark er geografisk et lille land, og det er derfor en oplagt mulighed at indgå samarbejder med lande med store øde områder, hvor vindmølleparker kan etableres. På den måde kan vi dels eksportere vores know how på vindmølleområdet til andre lande, og dels løse det problem, at de fleste danskere frabeder sig at få opstillet en mølle i baghaven.
 

Harrit-Sørensen: Elbilejere skal have en andel i en vindmølle

Hvorfor er design og brugervenlighed vigtigt, når vi taler om el-biler og grøn transport?
Traditionelt har el-biler været præget af en række kritiske faktorer. Såsom, at de ikke kunne køre ret langt på en opladning og designet ikke levede op til brugernes krav. Ved at tage udgangspunkt i tilgængelighed og brugervenlighed skabes de rette rammer i form af biler, der lever op til den designkvalitet både i komfort og udtryk, der kendes fra konventionelle køretøjer.

Hvordan er det muligt at skabe en positiv indstilling til el-bilen?
Der er flere faktorer, der skal være på plads før det bliver attraktivt at køre i el-bil. For det første skal det økonomisk kunne betale sig at investere i en el-bil. Dernæst skal brugsoplevelsen være den samme som ved konventionelle køretøjer(eller bedre), og sidst men ikke mindst skal det være let at tanke. Skabes der så i tillæg til dette specielle parkeringsmuligheder, ret til at bruge busbaner med mere, for el-biler vil det være med til at løfte introduktionen af el-biler.

Hvordan greb I de tre udfordringer an?
I hele designprocessen arbejdede vi ud fra en præmis om at holde en åben og fri dialog, hvor deltagerne blev opfordret til at "tænke højt". Ingen ideer var udelukket på forhånd. Det førte til en innovativ proces, hvor de frit strømmende ideer blev opsamlet, struktureret og prioriteret i en fortløbende og styret workshop, og at løsningerne tog form med en forbløffende hast. Konceptudvikling "rundt om uret" er en særdeles effektiv metode til at skabe løsninger på ganske kort tid.

Hvorfor mener I, at kampagnen folgstrommen.nu skal have en høj grad af danskhed og fællesskabsfølelse?
Danmark er kendt som en nation, der gør meget for miljøet. Tænk kun på hvor stor en andel af den strøm vi bruger, der kommer fra vindmølleparker. Og ved at trække på de resultater, vi som nation har opnået, er det naturligt at gøre kampagnen meget dansk og slå på fællesskabsfølelsen i den brede befolkning. Og såfremt vi kan designe og producere i Danmark, så kan vi på sigt eksportere endnu et miljøeventyr i form af ladestationer, radialmåller og håndtering af udtjente batterier osv.

Jeres designløsning ligger vægt på, at elbil-ejeren skal eje en andel af i en vindmølle. Hvorfor er det vigtigt?
Konceptet bag folgstrommen.nu bygger på den danske andelstankegang. Vi foreslår, at man som en del af elbilskøbet og som en del af prisen får tildelt en andel af en helt konkret vindmølle. Dermed bliver det hele meget konkret. "Se børn, der er vores vindmølle" .
Andelstanken er en tilgang som danskere kan nikke genkendende til, og som giver dem personligt ejerskab og dermed en tryghed om og vished for, at de som medejere har medbestemmelse. Og det er vigtig for at skabe accept af vindmøller i dit nærområde, som den bærende energikilde. Ved at skabe den bevidsthed i forbrugernes opfattelse af, hvor energien kommer fra, opstår der en klar sammenhæng mellem vind, strøm (energi) og bil.