Dansk English

Dansk Design Center

 

Fra 'mere' til 'bedre'

Når det handler om at få verden væk fra dets afhængighed af forurenende energi og et overforbrug er det nødvendigt at tænke anderledes. I løbet af 2010 vil det store ræs efter, hvem der kan være grønnest og mest bæredygtig, stadig drøne derudad med 300 km/t.

Men hvordan skal man som designer forholde sig til et begreb som bæredygtighed og en global verden, der bevæger sig mod noget, der med stor sikkerhed vil se ganske anderledes ud end den, vi er opvokset i?

En af de første ting man skal erkende er, at spillereglerne for, hvordan vi opfatter os selv og agerer i verden, er ved at blive fundamentalt ændret. Eller sagt på en anden måde: det program vi har kørende i vores hjerne, skal ændres fra at tænke i at få mest ud af omverden til at tænke i at få det bedste ud af omverden. Det betyder ikke nødvendigvis mindre, bare bedre. Her kan designerne være med til at ændre på spillereglerne og hjælpe menneskers perspektiv fra at tænke i mere, til at tænke i bedre.

Problemet i den vestlige verden er, at vi kan næsten ikke presse citronen mere. Se bare den amerikanske situation og deres uhæmmede økonomiske eventyr, der er blevet til at mareridt. Der stilles i stigende grad spørgsmålstegn ved jagten på konstant vækst uden omtanke, mens ansvar og samvittighed for de kommende generationer bekymrer os. Vi vil rigtig gerne ændre os og tænke og handle bedre, men for langt de fleste mennesker kører det gamle program stadig.

Fremtidens designere skal ikke bare tænke i bæredygtighed men et niveau bedre. Fremtidens design skal ændre indstilling fra bæredygtigt og neutral til positiv impakt. Vi skal ikke efterlade verden i nul men i positiv balance.

Et godt eksempel på denne positive tankegang skete i Albertslund, hvor kommunen havde en vision om få en ny og langt mindre energislugende gadebelysning. Her skulle skiftes til sparepærer, der oven i købet kun lyste på de folk, der passerede forbi. Da denne type pærer ikke fandtes, valgte kommunen at etablere et bredt panel med kommunens egne folk, et par virksomheder og internationale forskere, som skulle komme med ideer til en løsning. Resultatet blev den nye A-lampe til gadebelysningen, som ikke alene blev en stor succes i Albertslund kommune, men også en lovende eksportartikel. Læs mere om lampens udvikling på Albertslund kommune's hjemmeside.

Det, vi kan lære er, at det gælder om at turde stille skarpt på, hvad det bedste ville være. Også selvom løsningen ikke findes på forhånd. Kan man som designer skabe sådanne løsninger, der hjælper mennesker til at ændre deres indre programmering og se, at man ved at tænke hele vejen rundt faktisk kan skabe ikke kun bæredygtighed, men også positive løsninger.

Fremtidens designere er dem, der kan vise vejen for alle os andre og få forbrugernes fokus ændret fra mere til bedre.

Tilmeld nyheder

Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.