Brugeren som designer

En markant designtendens i det 21. århundrede handler om, at brugeren i højere grad end tidligere bliver inddraget i designprocessen og påvirker resultatet. Brugeren er så at sige med til at designe produktet, så det bliver, som den enkelte bruger ønsker.
 

Teknologi i designprocessen

Der er sket en radikal ændring med designprocessen fra det 20. til det 21. århundrede. Brugen af computer og digital teknologi har revolutioneret både formgivningen, fremstillingsmetoderne og selve processen. Særligt har
implementeringen af CAD- og CAM-teknologi (professionelle tegneprogrammer) haft stor betydning. Disse programmer har gjort det muligt at mindske risici, fjerne begrænsninger og dyre afprøvningsfaser og i stedet åbne op for at visionære produkter let kan afprøves, før de realiseres. Desuden har 3D-teknikken rapid prototyping været med til at effektivisere designprocessen, idet det nu er muligt at se, om et givent produkt fungerer eller ej på et meget tidligere tidspunkt i udviklingsfasen.
 

Nye materialer og smart design

En markant tendens i det nye århundrede er en lyst til at bruge nye materialer i designløsninger og et ønske om at anvende kendte materialer i andre sammenhænge. Fokuset på materialer skyldes et stort samfundsmæssigt behov for at optimere og løse nutidens ressourcemangel samt en bevidsthed om, at vi skal bruge vores resterende ressourcer så godt som muligt.
 

Natur

Naturen er igen blevet en stor kilde til inspiration og er retningsgivende for design. Designerne tager af lære af naturen og sætter de organiske former i centrum; men det er på en ny måde end tidligere. På grund af teknologien er der blevet adgang til nye områder af naturen. I dag kan vi studere mikroorganismer og bakteriestrukturer og herigennem er der opstået en ny inspirationskilde og æstetik, som designerne benytter.
 

Socialt design og omsorgsdesign

Der er sket en ændring i befolkningspyramiden. Gruppen af yngre og arbejdsdygtige bliver mindre sammenlignet med gruppen af ældre. Dertil kommer den store gruppe af udsatte – i særdeleshed i den 3. verden. Socialt design og omsorgsdesign vil blive et stort og betydningsfuldt designområde i fremtiden, fordi løsningerne vil have til formål at styrke sundheds-sektoren og forbedre vilkårene i den 3. verden og i det hele taget for dårligt stillede mennesker. Parametre som øget uafhængighed, livskvalitet og værdighed er helt centrale elementer i løsningerne inden for socialt design og omsorgsdesign.
 

Green design

At tage ansvar for omverden og tage hensyn til miljøet er og bliver til stadighed en mere og mere essentiel og vigtig designtendens for vores århundrede. Bæredygtighed og cradle to cradle-tankegangen er i højsæde i de fleste virksomheder og er blevet et centralt konkurrenceparameter, når der skal udvikles nye produkter. At tænke grønt er ikke længere forbeholdt pionerer, men er et parameter, som designerne og producenterne må forholde sig til, fordi forbrugerne efterspørger produkter, der tager hensyn til miljø og etiske principper.
 

Kunstdesign

Kunstdesign og limited editions vil vi i fremtiden se meget mere af, fordi en stor del af forbrugerne ønsker noget unikt frem for et masseproduceret design. Kunst og design interfererer, fordi teknologien i dag gør det muligt at fremstille designløsninger i enkelte eksemplarer. Massemarkederne består, men det er blevet tydeligt, at designfaget i større grad er rykket ind på et domæne, der hidtil har tilhørt kunsthåndværket og kunsten. Et vigtigt element i kunstdesign er, at det forholder sig kritisk til forbrugssamfundet, og det igennem formgivningen fremprovokerer debatter og udfordrer antagelser om, hvad det vil sige at være designer.
 

Emotionelt design

Mennesket er i højere grad end tidligere styret af emotioner og oplevelser, hvorfor denne tendens vil blive mere synlig i samfundet og i designløsningerne i frem-tiden. Der er i stigende grad en tendens til, at brugeren søger at skabe en følelsesmæssige og oplevelsesmæssig relation til den enkelte designløsning, og herved får disse produkter og services ofte en lang levetid. Hermed er der i en vis grad også tale om en individuel holdning, som er afgørende for, om der skabes en relation og oplevelse mellem brugeren og designløsningen – og dermed også om emotionelt design opstår.
 

Modeudskiftning

De skift, som karakteriserer modebranchen, er også blevet kendetegnende for andre brancher i det 21. århundrede. Det skyldes et større behov for iscenesættelse, og i den sammenhæng kan design være identitetsskabende og indirekte fortælle omverden, hvem du er. Designprodukter bliver løbende skiftet ud for, at forbrugeren kan opretholde den rette iscenesættelse.
 

Service- og konceptdesign

Service- og konceptdesign er en holistisk design-tilgang, som stræber efter, at alle berøringsflader mellem bruger og udbyder er tænkt ind i en sammen-hæng, som optimerer serviceydelser og brand. Service- og konceptdesign dækker både over design af materielle produkter og immaterielle serviceydelser og kan have indflydelse på så forskellige områder som kommunikation, omgivelser og opførsel.