
Langt hen af vejen vil valget af en designvirksomhed være en smagssag. Men som udgangspunkt er de tre k’er kompetence, kreativitet og kemi af afgørende betydning.
Kompetence
I skal finde den designvirksomhed, som har kompetencer på de områder, I har behov for. Selvom designprocessen er den samme for stort set alle produktområder, er der alligevel emner, hvor de enkelte designvirksomheder har større erfaring end andre.
Kreativitet
Alle designvirksomheder er som udgangspunkt gode til at være kreative. Det drejer sig imidlertid om at vælge en designvirksomhed, der kan målrette sin kreativitet og komme med gode løsninger. Derfor skal designvirksomheden have evnen til at sætte sig ind i jeres aktuelle problemstilling og talentet for at udtrykke eller visualisere resultaterne allerede i de indledende møder.
Kemi
Endelig er det afgørende, at I finder en designvirksomhed, hvor kemien er god, så I både kan arbejde hårdt og have det sjovt samtidig.
Når I har besluttet jer for at samarbejde med en designvirksomhed er det i første omgang vigtigt at finde den rigtige. Dernæst er det vigtigt at få helt klare linier for samarbejdsform og aflønning.
Der er tre samarbejdsmuligheder mellem en designvirksomhed og jer:
Eksternt samarbejde
I samarbejder med en designvirksomhed på konsulentbasis.
Almindelig ansættelse
I ansætter en designer på almindeligt gældende vilkår.
Projektansættelse
I ansætter en designer i en tidsbegrænset periode.
Der er tre overordnede måder at aflønne en designvirksomhed på. Aflønningsformen afhænger af den samarbejdsform, der er aftalt.
Fastpris
Der udarbejdes en projektplan og et tilbud med en fast pris, som typisk afregnes pr. afsluttet fase. Den faste pris er baseret på designvirksomhedens timepris ganget med tidsforbruget. Timeprisen kan variere fra 800-2.000 kr.
Royalty
Der aftales en royalty-sats, som er eksponentielt aftagende med stigningen i antallet af solgte enheder. Et samarbejde baseret på royalty er ensbetydende med delt gevinst og delt risiko.
En kombination af fastpris og royalty
Ved en kombination aftales typisk et mindre beløb til dækning af startudgifter, hvilket kan være relevant i forbindelse med udviklingstunge projekter. Royalty-satsen afhænger i høj grad af, hvor stort et beløb der afsættes til det indledende arbejde.
Når I skal finde en ekstern designvirksomhed og indhente tilbud, er det en god idé at mødes med minimum tre forskellige designvirksomheder. I udvælgelsen af en designvirksomhed kan I bedømme ud fra parametre som:
Overvej også:
Det er altid en god idé at indhente flere tilbud, så man i udgangspunktet har et sammenligningsgrundlag.
Søren Rødbro, direktør i Inelco
Husk, at det billigste tilbud ikke nødvendigvis er det bedste.
Søren Rødbro, direktør i Inelco
Hvis kemien er dårlig, er prisen på tilbuddet irrelevant.
Søren Rødbro, direktør i Inelco
Vælg en designvirksomhed, der matcher din virksomhed i størrelse. Det er nemt at blive overset i en meget stor designvirksomhed, hvis man er en mindre kunde.
Henrik Winther-Olsen, direktør i Castus
Lad være med at antage, at når du kommer udefra, så ved de ikke noget om dit firma og kan derfor ikke lære dig noget. Det er ofte netop fordi, de ikke ved noget om dit firma, at de kan lære dig noget.
Jesper Hejselbæk, direktør i J Hvidtved Larsen

Hvilken designvirksomhed kan løse dine udfordringer? Søg i databasen og find den rette samarbejdspartner.
Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.