Først gjorde San Francisco det. Så fulgte New York og London trenden: Store byer smider plasticposerne i skraldespanden – én gang for alle. Politiske initiativer gør det nødvendigt for supermarkeder og butikker at tage alternativer i brug, når kunderne skal transportere mælk, kartofler og nye støvler hjem. Når danskerne køber ind, afleverer de fleste op mod tre kroner for en plasticpose. Prisen er en afgift, som politikerne pålagde plastposerne i begyndelsen af 1990’erne for at gøre forbruget mindre. Alligevel bruger hver dansker mindst 90 afgiftsbelagte poser om året.

Det økologiske supermarked, Egefeld, anvender fx plasticposer, der ligner de velkendte typer, men de består først og fremmest af majsstivelse. Majs er også hovedingrediens, når Færch Plast designer bioplastbakker til eksempelvis fersk kød og færdigretter i supermarkedernes kølediske. Kornene fra majskolben bliver nedbrudt til mælkesyre, som mikroorganismer omdanner til plast.

Tyndere teknologi
I dag kommer langt det meste plast fra olie eller gas. Det er fossile råstoffer, som er i søgelyset, fordi der er begrænsede mængder i naturen, og fordi de afgiver CO2 ved forbrænding. "Teknologisk udvikling har gjort det muligt at lave plastposerne tyndere, uden at de mister styrken til at bære varerne. Så sparer vi selvfølgelig på materialet til hver enkelt pose," forklarer Peter Skov, der er direktør i Plastindustrien i Danmark. Hvert år bliver der ekspederet 500 milliarder plastposer over disken. 80 procent af dem bliver brugt i den vestlige verden.

Mælk i kridtposer
På Osted Mejeri uden for Roskilde ender mælken fra økologiske køer ikke i de sædvanlige firkantede papkartoner. Mejeriejer Karl Simonsen var den første dansker til at satse på ståposer produceret af svenske Ecolean. Halvdelen af den almindelige plast i poserne til mejeriprodukter er erstattet af kridt, som er et billigere materiale og kræver mindre energi end bearbejdning af plast og pap til kartoner. Poserne vejer og fylder markant mindre end traditionelle beholdere til mælk og yoghurt. En enkelt lastbil kan fragte tre gange så mange poser som papkartoner.

Fra køledisk til kompost
Forbrændingsanlæggene kan imidlertid være en barriere for den miljømæssige fordel, man ellers skulle tro, det ville være at benytte plast produceret af majs, hvede og andre alternative råvarer. Såkaldt biologisk nedbrydelig emballage kan ikke bare rådne på kompostbunken i baghaven. Færch Plasts bioplastbakker går i forrådnelse og bliver omdannet til muld i løbet af 47 dage, hvis de bliver komposteret ved høj luftfugtighed og omkring 60 graders varme, men industrielle komposteringsanlæg ikke er tilgængelige ret mange steder.

Bioplast er endnu kun et nichemarked i Danmark, og det er endnu ikke lykkedes at designe bioplast af de stængler og blade, der altid bliver til overs efter en spiselig majskolbe. Hvis der virkelig skal gang i udviklingen af biomaterialer herhjemme, er forbrugernes efterspørgsel ikke nok, vurderer professor Ole Hassager: “Politikerne kan jo beslutte, at konventionelle plastposer ikke længere må bruges. Sådan som de har gjort det andre steder. Så bliver alternativer en nødvendighed.”

Nedenfor kan du læse mere om forskellige typer af bæredygtig emballage samt de fordele og ulemper, der er forbundet med dem.

Papir

Plus - Papirmasse er lavet af træ, som i modsætning til olie og gas er en fornyelig ressource.

Minus - Papir kræver mere energi at fremstille og blege end plast. Klorblegning bliver fjernet før forbrænding. Papkartoner kan ikke holde væsker uden at bliver coatede med plast.

Kemisk Plast

Plus - Forfinet, ny teknologi gør det muligt at gøre plasten tyndere uden at miste styrke. Plast er en form for midlertidigt biprodukt, hvor de fossile brændstoffer løser et fragtproblem for forbrugerne, før det går til opvarmning og energi.

Minus - Kemisk plast er lavet af fossile brændstoffer, der er udskældt for CO2-forurening og samtidig er en begrænset naturressource. Kemisk plast kan både kan være lavet af polyethylen og polypropylen. Hvis de to plaststoffer bliver smeltet sammen, opfører de sig som olie og vand. Derfor er det svært at genbruge plasten.
 

Kridtplast

Plus - Ecolean erstatter 40-50 procent af den konventionelle kemiske plast med et kridtholdigt materiale.
Minus - Den kalkholdige plast erstatter kun delvist konventionel plast, og det er endnu uvist, om det kemiske polyethylene eller polypropylen på sigt helt kan udgå af produktet.

Bioplast

Plus - Materiale baseret på mælkesyre fra eksempelvis majs kræver 30-50 procent færre fossile brændstoffer, når plasticen bliver fremstillet. Bioplasten er lavet af fornyelige ressourcer, og materialet er lettere at nedbryde end almindelig plast.

Minus - Biomaterialet kan endnu ikke komposteres i baghaven, men må en tur på et industrielt komposteringsanlæg. Materialets fordel er samtidig dens ulempe: Organisk plast er ikke lige så langtidsholdbart som kemisk plast.