
Hvad skal Dansk Design Center fokusere på i fremtiden?
Dansk Design Centers fokus bliver fremover at imødekomme erhvervslivets behov for vejledning om anvendelse af design i forbindelse med innovationsprocesser og forretningsudvikling. Det kan f eks være ved at give virksomhederne redskaber, så de gennem brug af designkompetencer kan spare produktionsomkostninger.
Dansk Design Center kommer i vejledningen ikke til at konkurrere med designvirksomhedernes udbud. Derimod går vi ind i et tidligere trin i processen og forbereder danske virksomheder til et samarbejde med designere.
Hvad er baggrunden for den nye strategi?
Ligesom danske virksomheder bør inddrage brugeren i deres strategiske beslutninger, så er det også vigtigt for os, at de ydelser, Dansk Design Center udbyder, er i overensstemmelse med brugernes efterspørgsel.
En brugerundersøgelse foretaget blandt danske produktions- og servicevirksomheder har vist, at de fleste efterhånden har lært hvorfor de skal bruge design, men stadig mangler redskaber til, hvordan de helt konkret går i gang med at bruge design. Derfor er Dansk Design Centers fokus fra 2009 flyttet fra budskaber om designs økonomiske potentiale til et målrettet udbud af redskaber til brug af design.
Hvad får de danske virksomheder ud af Dansk Design Centers nye strategi?
Med den nye strategi kan Dansk Design Center lave en mere målrettet indsats og give virksomhederne redskaber, der passer til deres konkrete behov. Vi kan koncentrere vores kræfter om de virksomheder, som allerede har erfaring med at bruge design og som er klar til at foretage en designsatsning ud fra en beslutning om at arbejde mere innovativt.
De designmodne virksomheder får to gode tilbud i 2010, som kan gøre dem mere innovative og konkurrencedygtige. Det ene tilbud er en række workshops, der hver især giver virksomhederne konkrete redskaber til, hvordan man arbejder med design. Det andet tilbud er et intensivt vejledningsforløb om designprocessen fra strategi til implementering, og hvor virksomhederne ender med at få en konkret handlingsplan i hånden.
Endelig etablerer Dansk Design Center en ny designerdatabase, hvor virksomheder nemt kan finde frem til designere, hvis kvalifikationer matcher den opgave, virksomheden står overfor.

Kom hele vejen rundt
Deltag i et forløb, hvor din virksomhed bliver ført 360° rundt i brugen af design.

Kom foran dine konkurrenter
Få den nyeste viden om design og brug den i din virksomhed.
Få viden om, hvordan design kan bruges som redskab til innovation.
Tilmeld dig nyhedsbrevet senest den 15. september 2010 og deltag i lodtrækningen om
Roberto Vergantis bog 'Design-Driven Innovation'.